Dataansvar – jeg tager din databeskyttelse alvorligt

Jeg behandler personfølsomme data og derfor har jeg en privatlivsbeskyttelsespolitik, der fortæller dig, hvordan jeg behandler dine data.

Jeg indsamler og opbevarer dine persondata til bestemte formål:

Jeg modtager elektroniske henvisninger, som lagres direkte i mit kliniksystem. Mit kliniksystem er web-baseret og bliver administreret af Cliniccare . ClinicCare er godkendt indenfor Sygesikringen, MEDCOM, FMK, Sentinel og "Danmark" til forskellige faggrupper læger, fodterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer til at varetage systemer, der indeholder personfølsomme data. Jeg indhenter ikke andre data om dig end henvisningen giver. Henvisningen fra egen læge er forudsætningen for, at du kan få samtaler med økonomisk tilskud fra de offentlige sygesikring.

Hvis du er selvbetaler eller din forsikring betaler, er det kun de oplysninger, som du giver mig, jeg fører i journal.

Journalføring

Det er lovpligtigt for psykologer at føre journal og kliniksystemet indeholder et beskyttet elektronisk journalsystem, som kun jeg har adgang til. Du kan til enhver tid bede om at se henvisningen og mine journalnotater. Hvis du finder, at persondata er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. Hvis du henvender dig med anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger jeg om betingelserne er opfyldt og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt. Jeg har ingen data om dig udenfor kliniksystemet, der kan henføres til dig. Du får tildelt et klient-id nummer, når du oprettes i kliniksystemet, som kun kan dechifreres, når man har adgang til kliniksystemet, hvilket kun jeg har. Dette nummer bruger jeg til min fysiske journal, hvor jeg kun opbevarer billeder af det, vi sammen skriver på en tavle og gemmer som noter til hukommelsen af, hvad vi har talt om i sessionen. På billedet står hverken navn eller andre personhenførbare oplysninger – kun klient-id og dato for sessionen. Hvis du ønsker det, får du altid et billede af tavlen med notaterne.

Tavshedspligt

Jeg har tavshedspligt, hvilket betyder, at jeg ikke må videregive informationer om dig til anden part, med mindre du har givet dit samtykke hertil. Hvis jeg fx bliver bedt om at udfærdige en statuserklæring til et jobcenter eller andre, skal du have givet jobcentret eller anden part samtykke hertil og jeg vil herefter udfærdige og altid gennemgå erklæringen med dig, før jeg sender den videre, så du er vidende og indforstået med det, der står i erklæringen.

Længden af lovpligtig opbevaring af data

Jeg er forpligtet af overenskomsten med Den Offentlige Sygesikring til at opbevare dine data i 5 år efter sidste behandling. Mit kliniksystem vil herefter automatisk slette data om dig, hvorefter hverken jeg – eller andre – kan se eventuel henvisning og journalnotater.

Kontaktoplysninger på dataansvarlige.

Her kan du se kontaktoplysningerne på dataansvarlig og ”Data Protection Officer”

Psykologisk Praksis v/Ellen Boesen

CVR: 28644000

Telefonnr. 51846966

Data Protection Officer:

Cliniccare

Kontakt: info@ClinicCare.com

Website: cliniccare.com

Psykologisk praksis v/Ellen Boesen - Borupvang 3C - 2750 Ballerup - Tlf. 51846966 - ellenboesen@gmail.com - CVR 28644000

Nu kan du få gratis webbaseret terapi fra 15.3.19. Se: www.internetpsykiatrien.dk